
Januar 2026
Danmark befinder sig i en reel børs- og IPO-krise. Antallet af børsnoterede virksomheder er faldet markant, og fra 2022 og frem har der ikke været en børsnotering på Nasdaq København. Udviklingen svækker danske virksomheders adgang til risikovillig kapital og øger risikoen for, at vækstvirksomheder, arbejdspladser og hovedsæder flytter ud af landet.
Det fastslår Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV) i den tredje og afsluttende delrapport om behovet for en dansk børsmarkedsreform, som nu præsenteres for danske politikere.
“Det danske børsmarked er kommet i politisk blind vinkel. Når børsen ikke fungerer som kapitalvej, bliver Danmark mere afhængig af udenlandsk kapital – og mister samtidig muligheden for at forankre virksomheder og værdiskabelse herhjemme,” siger Thomas Black-Petersen, adm. direktør i FBV.
Ifølge FBV er udviklingen ikke udtryk for manglende vilje hos virksomhederne, men for rammevilkår, der gør børsnotering og fortsat notering mindre attraktiv end private exits og udenlandske markeder. Et centralt element er den statslige investeringsfond EIFO, hvis nuværende strategi ikke i tilstrækkelig grad understøtter børsmarkedet.
I dag kan EIFO primært engagere sig i unoterede virksomheder, mens virksomheder, der bevæger sig mod hovedbørsen, mister adgangen til statslig medfinansiering.
“Der opstår en slags stopklods, når EIFO trækker sig netop i den fase, hvor virksomhederne kan børsnoteres og forankres i Danmark. Det svækker både børsmarkedet og Danmarks evne til at fastholde succesfulde virksomheder,” siger Henriette Kinnunen, bestyrelsesleder i FBV.
FBV anbefaler derfor, at Erhvervsministeriet og Folketinget justerer EIFO’s strategiske fokus, så fonden i højere grad kan fungere som investor før og efter børsnoteringer – herunder på hovedbørsen – inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler.
Samtidig peger FBV på behovet for at reducere danske særregler, sænke omkostningerne ved at være børsnoteret og skabe skattemæssig neutralitet mellem noterede og unoterede virksomheder. Målet er at genetablere børsen som en naturlig og konkurrencedygtig kapitalvej i dansk erhvervspolitik.
FBV peger også på, at høje og unikke danske omkostninger gør det unødigt dyrt at være børsnoteret. Et centralt eksempel er det såkaldte VP-gebyr, hvor børsnoterede virksomheder i Danmark – som næsten det eneste land i verden – lovgivningsmæssigt pålægges at betale investorernes depotomkostninger. For mange små og mellemstore børsnoterede virksomheder udgør gebyret en betydelig årlig udgift.
“VP-gebyret er et historisk levn og et klart eksempel på en dansk særregel, der arbejder imod politiske ambitioner om flere børsnoteringer. Det gør det væsentligt dyrere at være børsnoteret i Danmark end i vores nabolande – helt uden at skabe samfundsmæssig værdi,” siger Thomas Black-Petersen, adm. direktør i FBV.
FBV anbefaler derfor at ændre reglerne så depotomkostninger i højere grad bliver i tråd med international praksis. Det vil sænke omkostningerne for børsnoterede virksomheder uden at øge de samlede omkostninger i systemet.
“Hvis Folketinget ønsker flere danske vækstvirksomheder, flere arbejdspladser og større økonomisk robusthed, kræver det et aktivt politisk valg. En samlet børsmarkedsreform med EIFO som en tydelig medspiller – er et nødvendigt skridt,” siger Henriette Kinnunen, bestyrelsesleder i FBV.
FBV opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at igangsætte arbejdet med en dansk børsmarkedsreform, der styrker kapitalmarkedet, mobiliserer pensionsmidler og private opsparinger og sikrer, at flere danske virksomheder forbliver forankret i Danmark.
FBV foreslår en samlet børsmarkedsreform, der skal:

Thomas Black-Petersen, administrerende direktør,
Foreningen af Børsnoterede Virksomheder
Copyright © FBV - CVR: 42809772