FBV: Danmark taber kampen om vækstvirksomheder i Norden på grund af høj aktiebeskatning

Danmark sakker efter vores nordiske naboer når det kommer til børsnoteringer og kapital til børsnoterede virksomheder, fordi vi har en for høj aktiebeskatning og en utilstrækkelig aktiesparekonto, skriver Thomas Black-Petersen, adm. direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder.

28. oktober 2022

Af Thomas Black-Petersen, direktør, FBV

Simon Kollerup (S) har efter tre år som erhvervsminister desværre ikke fremlagt regeringens iværksætterudspil. Den nuværende regering har ikke taget iværksættere alvorligt, selv om en parlamentarisk arbejdsgruppe (under Folketingets skatteudvalg) i marts 2022 kom med ti anbefalinger til initiativer om iværksætteri.

Siden er der ikke sket meget, hverken fra skatteministeren eller erhvervsministeren. Tværtimod blev anbefalingerne, på trods af bred politisk opbakning, nærmest fejet af bordet af Skatteministeriet. Det er ikke vejen frem for danske iværksættere.

Dansk aktiebeskatning er hul i hovedet
Danmark har den absolut højeste aktiebeskatning i Norden, og alligevel foreslog regeringen for et år siden i udspillet ”Danmark kan mere”, at aktieskatten skulle hæves fra 42 procent til 45 procent. Sverige har en flad aktieskat på 30 procent, Norge har en flad aktieskat, som fra 2022 er på 35,2 procent og Finland en progressiv aktiebeskatning på først 30 procent og derefter 34 procent på årlige gevinster over 223.500 kroner.

Aktiesparekontoen er langt fra blevet en succes i Danmark. Men i Sverige har cirka 3 millioner borgere oprettet en aktiesparekonto, og det har skabt en folkelig aktiekultur, været med til at drive vækst og skabe nye virksomheder. De svenske aktiesparere har bidraget med milliardbeløb til børsnoteringer i Sverige.

Også i Norge har aktiesparekontoen opnået stor succes med 1,9 millioner investorer på få år. Det skyldes fornuftige og rimelige betingelser for investorerne. Den norske løsning er simpel og letforståelig: Der intet loft for indbetalinger.

Skatten betales først ved hævning fra aktiesparekontoen, og der kan altså købes og sælges aktier inden for aktiesparekontoen uden betaling af skat. I Danmark er loftet for indskud 102.300 kroner, og skatten er 17 procent i form af en årlig lagerbeskatning af ikke realiserede gevinster. Derfor har kun 0,3 mio. danskere oprettet en aktiesparekonto. Det er hul i hovedet.

Danmark skraber bunden i Norden
Med den høje danske aktiebeskatning og en utilstrækkelig aktiesparekonto får vi aldrig folkelig opbakning og en sprudlende aktiekultur. Det hæmmer både iværksættere og vækstvirksomheders mulighed for adgang til vækstkapital.

Læg dertil at vi ekstrabeskatter iværksættere, som vælger en børsnotering, med yderligere fremrykket skat på 22 procent i form af årlig lagerbeskatning. Det er gift for det danske vækstbørsmiljø, og mange iværksættere har kort efter deres børsnotering oplevet at få store skatteregninger på ikke-realiserede gevinster på aktier, de i praksis ikke kan sælge.

Derfor har vi i Danmark meget få børsnoteringer og en bundplacering i Norden, når det handler om at sikre kapital til vækstvirksomheder. Kun 2,8 procent af al nordisk børskapital i 2021 tilfaldt danske virksomheder. Svenske virksomheder fik til gengæld 60 procent. Det er halvanden gang af Danmark, Norge og Finland tilsammen. Samme forhold gælder også for venturekapital.

Den svenske (oftest socialdemokratiske) skattepolitik de seneste 30 år har været med til at skabe et af Europas bedste kapitalmarkeder. I Sverige er der 1.107 børsnoterede virksomheder. I Danmark 191. Der har i 2022 været en enkelt børsnotering i Danmark. Der har været 31 i Sverige.

Der er siden 2018 rejst 270 milliarder kroner i kapital til virksomheder, som børsnoteres i Norden. I Danmark er der i samme periode rejst 9,9 milliarder kroner. Det er sølle 3,7 procent, og det kommer til at få betydning for både virksomheder og beskæftigelse i fremtiden. Som regeringen siger så kan vi i Danmark meget mere, bare ikke på den her måde.

Aktieskat handler om beskæftigelse og velfærd
Konsekvenserne af manglende kapital er tydelige. I Danmark har vi de sidste 30 år kun set to nye virksomheder skabe over 1.000 danske arbejdspladser, og ingen af de 11 danske unicorns stiftet siden år 2000 har skabt mange danske arbejdspladser. Faktisk har den nok mest værdifulde danske unicorn, virksomheden Unity, skabt cirka 8.000 globale arbejdspladser, men kun 335 af dem er i Danmark.

Hvornår går det op for et flertal af de danske politikere, at aktieskat ikke kun handler om beskatning af investorer, men i lige så høj grad handler om at sikre kapital til vækst, fremtidig beskæftigelse og velfærd?

Vi håber at den kommende regering går i spidsen med et iværksætterudspil, som også fjerner de skattemæssige forhindringer.

Her er tre forslag, som kan gøre en forskel:

1. Sænk aktieavancebeskatningen med mindst 10 procent point– og find en løsning på hovedaktionærproblematikken
2. Udskyd eller fjern lagerbeskatning for iværksættere, der børsnoterer deres virksomheder
3. Fjern loftet og fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti

Ovenstående debatindlæg har været bragt i Altinget.dk den 28. oktober 2022

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.