AKTUELT, NYHEDER, SYNSPUNKTER
OG ANALYSER
Iværksætterlagerbeskatning er gift for det danske vækstbørsmiljø
- og medvirker til at skabe ulighed i samfundet
17. marts 2022
FBV er en interesseorganisation, der bl.a. arbejder på at forbedre de lovgivningsmæssige vilkår som gælder for virksomheder og ejere i form af iværksættere og investorer.
I Danmark har vi stor succes med at finansiere vækstvirksomheder med kapital fra business angels og venturefonde. Danmark er blandt de bedste i Europa og i 2021 blev der investeret 14 mia. kroner i danske virksomheder via venture, men kun 1,2 mia. kr. via vækstbørsen First North København.
Udviklingen går den forkerte vej. For 25 år siden var der ca. 200 danske børsnoterede virksomheder og ca. 200 svenske børsnoterede virksomheder. I dag er antallet: 189 danske - 1101 svenske - 348 norske.
Venture eller vækstbørs?
Som forening ønsker vi at flere danske virksomheder vælger finansiering gennem en børsnotering og vi ønsker at styrke det danske kapitalmarked for børsnoterede vækstvirksomheder. Børsnoterede virksomheder betyder også en demokratisering af ejerskab og værditilvækst, således at flere privatpersoner kan få andel i de økonomiske værdier der skabes i samfundet – via egne investeringer og investeringer fra danskernes pensionskasser.
Men for danske virksomheder, der ønsker at rejse vækstkapital i Danmark, så er venturefinansiering det foretrukne valg. Værditilvæksten der skabes af venturefinansierede virksomheder, tilfalder de få som har mulighed for at investere enten via venturefonde eller direkte i unoterede virksomheder eller dem som har evner og held til at etablere og udvikle en virksomhed, som bliver værdifuld og måske solgt. Det er alt sammen medvirkende til at skabe øget ulighed i Danmark.
For en venturefinansieret virksomhed vil der næsten altid være en exit strategi og en klausul i ejeraftalerne, der sikrer at virksomheden sælges samlet og at investorerne kan få et afkast inden for f.eks. 8 år. Det kan være svært at sælge en lovende vækstvirksomhed i Danmark og derfor sker salget af virksomheden oftest til udlandet, hvilket politisk set også er et problem der koster danske arbejdspladser.
Ved en børsnotering kan stifterne fortsat eje (og drive) virksomheden i årtier. Et godt sted at starte og øve sig på at være børsnoteret er på en vækstbørs - som First North eller Spotlight og de bedste virksomheder vil naturligt stræbe efter senere at flytte op på et reguleret børsmarked (main-market).
Når børsnoteringen sker i Danmark har almindelige danskere mulighed for at medinvestere og på de større selskaber vil også pensionskasserne medinvestere. Det giver et velfungerende vækstbørsmarked der kan sidestilles med en demokratisering af venturekapital, hvor mange flere får andel i værditilvæksten og der skabes flere danske arbejdspladser. Ligeledes, så bliver de noterede selskaber sjældent solgt til udlandet.
Det er det budskab vi har til de danske politikere omkring omfordeling af værditilvækst og ejerskab.
Men hvorfor er venturefinansiering det foretrukne valg i Danmark? Hvorfor fravælger mange iværksættere og vækstvirksomheder en børsnotering? Og hvorfor har Sverige det mest velfungerende børsmarked i Norden med over 100 nye noteringer i 2021 og 1,8 mio. svenskere med en aktiesparekonto?
Det er der mange årsager til. En af de vigtigste barrierer for nye danske børsnoteringer er de skattemæssige konsekvenser en børsnotering medfører for ejerne. Det gælder både for de mindre vækstvirksomheder men også for større danske virksomheder, hvor ejerne i stedet vælger at sælge hele virksomheden til en udenlandsk køber, i stedet for at udvikle den med hovedsæde i Danmark.
Der skal fokus på iværksætterlagerbeskatning og betydningen for samfundet og børsmiljøet
Vi kalder det ”iværksætterlagerbeskatning”, når iværksættere i en noteret virksomhed årligt skal betale 22% i lagerskat af urealiserede gevinster. De, som ejer mere end 10%, betaler ikke skat af gevinster og privatpersoner betaler først skat, når der realiseres en gevinst.
Alle ambitiøse iværksættere bliver fra start rådet til at etablere et holdingselskab. Derfor bliver iværksætterne i praksis beskattet med 42% i udbytteskat fra holdingselskabet, efter at driftsvirksomheden har betalt selskabsskat. Men når en iværksætter børsnoterer sin virksomhed så vil de iværksættere, der ender med under 10% ejerskab, yderligere blive beskattet med 22% af gevinsten ved kursstigninger – og det foregår desværre efter lagerprincippet.
Så iværksætterlagerbeskatning betyder tvunget aktiesalg, som giver store kursfald og tab og at succesfulde danske ofte bliver solgt til udlandet.
Det skal ændres, hvis vi vil sikre virksomhederne de bedst mulige betingelser for at rejse kapital i Danmark, give flere danskere mod på at investere og skabe flere danske arbejdspladser. Vi håber at de danske politikere både er opmærksomme på problemet og har en vilje til at løse det.
Se mere omkring vores lovforslag til ændring af
Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 5 i vores notat som kan hentes her:
Den korte version:
Iværksætterlagerbeskatning af vækstaktier leder i mange tilfælde til store skatteregninger for iværksættere og nøgleinvestorer. For at betale skat af penge, de ikke har tjent, skal de sælge ud af deres aktier, hvilket kan lede til store kursfald og tab. Det afskrækker investorer og virksomheder fra at gå ind på børsmarkedet.
Resultatet er færre børsnoteringer, en reel begrænsning af finansieringsmulighederne for danske vækstvirksomheder og at danske virksomheder der fravælger en børsnotering ofte efter med at blive solgt til udlandt.
CHRISTIAN SAGILD
Bestyrelsesformand
Penneo
”I et børsmarked med begrænset likviditet vil founders salg af aktier over en længere periode virke som en negativ spiral på aktiekursen. Det er meget uheldigt for både Penneo som virksomhed, investorerne og den generelle tillid til First North. Og det er ikke kun Penneo aktien som har været ramt af, at founders må sælge aktier på grund af lagerbeskatning”.
Hvad er problemet?
- Uheldig skatteforskel ift. venturefinansierede virksomheder, hvor der ikke betales skat i holdingselskabet af iværksætterens gevinst ved fravalg af børsnotering (ingen skat på unoterede aktier)
- Iværksætterlagerbeskatning af vækstaktier leder i mange tilfælde til store skatteregninger for iværksættere og nøgleinvestorer, uden at de har likviditet til at betale skatten og uden at de har haft en realiseret gevinst.
- For at betale skat af penge, de ikke har tjent, skal iværksætteren sælge ud af sine aktier, hvilket kan lede til store kursfald og tab. Og her bliver alle nye investorer ramt af en negativ spiral af kursfald. For aktiekurser falder, når mange aktier sælges
- Iværksætteren har typisk kun aktier i eget selskab – og kan gå konkurs eller miste alle sine aktier. Enten hvis der er lock-up periode på aktierne eller hvis aktien er faldet væsentligt, når skatten skal betales.
- Det scenarie afskrækker investorer og virksomheder fra at gå ind på børsmarkedet og det er særligt udtalt for vækstaktier.
- Resultatet er få danske børsnoteringer og en reel begrænsning af finansieringsmulighederne for danske vækstvirksomheder.
"Iværksætterlagerbeskatning af vækstaktier leder i mange tilfælde til store skatteregninger for iværksættere og nøgleinvestorer. For at betale skat af penge, de ikke har tjent, skal de sælge ud af deres aktier, hvilket kan lede til store kursfald og tab. Det afskrækker investorer og virksomheder fra at gå ind på børsmarkedet.
Resultatet er færre børsnoteringer, en reel begrænsning af finansieringsmulighederne for danske vækstvirksomheder og at danske virksomheder ofte efter med at blive solgt til udlandet"
Copyright © FBV - CVR: 42809772